Weingut Köster-Wolf

tirsdag den 27. maj 2008

Som det ses af denne etikette og de foregående fra Weingut Köster-Wolf, Rheinhessen, har flaskernes udstyr skiftet i tidens løb.

Denne Silvaner Spätlese Trocken 1983 fra Albiger Hundskopf blev dengang hjemforskrevet og leveret pr. post.

Tysk vin eller tyske vine er nu ikke det værste man kan beskæftige sig med.

Posted by Picasa

Read more...

Köster-Wolf Riesling

søndag den 25. maj 2008

I forbindelse med indkøbet af den netop omtalte Weisser Burgunder, kom denne tørre Riesling Spätlese 2006 med i indkøbskurven.

Dette var også en dejlig vin - fra enkeltmarken Rothenpfad i Flonheim. Derfor Flonheimer Rothenpfad.

Weingut Köster-Wolf har i øvrigt været i samme families eje siden 1684 - det er dog nogen tid.

Posted by Picasa

Read more...

Köster-Wolf Rheinhessen

For ikke længe siden faldt jeg over en annonce fra Super-Best i Svogerslev. Det skulle vise sig, at deres tilbud på en tysk tør Weisser Burgunder 2006 var fra Weingut Köster-Wolf i Albig, Rheinhessen.

Jeg formoder den er importeret af Kath Vinimport.

Weissburgunder er sædvanligvis en dejlig vin til mad - og denne er ingen undtagelse.

Köster-Wolf har i øvrigt gang i teamtraining - hvis der skulle være behov for anderledes samarbejdstræning eller teambuilding. Se hjemmesiden.

Posted by Picasa

Read more...

Tysk rødvin

lørdag den 24. maj 2008

De færreste tænker på Tysk vin, når talen er om rødvin. Der er imidertid ingen grund til at gå uden om dette herlige vinland i denne sammenhæng. Man får information ved at læse denne artikel om den tyske rødvinsrevolution.

Read more...

Mosel-Saar-Ruwer Riesling

torsdag den 22. maj 2008

Husk at drikke vinen i tide.

Her er et glimrende, men trist eksempel på, hvad der kan ske, hvis man venter for længe.

I 2005 undrede det mig, hvad der var sket, idet jeg dels kunne lugte vin og dels se, at en flaske måtte være gået i stykker.

Det var den nu ikke, men proppen var pludselig forsvundet ned i flasken efter der i lang tid var sivet vin ud af den.

Resultatet ses på billederne.

Der er dannet en stor mugklump, som tyder på den har været undervejs længe. På det andet billede ses proppen i flasken.

Trist selvfølgelig, når det nu var en stor Riesling Auslese 1975 fra Kartheuserhof.

Posted by Picasa

Read more...

Nahe - Weingut Möll

søndag den 18. maj 2008

I slutningen af 1980erne besøgte 4 danskere Weingut Jakob Möll i Niederhausen, Nahe på vejen hjem fra Mainzer Weinbörse.

Vi havde læst om vingården i Rudolf Knoll: Winzerspiegel 1988/89.

En artikel handlede om gammel Nahe-Riesling, og var historien om den nævnte vingård, men særligt en omtale af søstrene Else og Mathilde Möll.

Det var en særlig oplevelse at besøge dem, og det varede en rum tid inden indkøbene var gjort fordi søstrene var snakkesalige.

Vi købte vin fra 1959 til 1983, og Niederhäuser Klamm Riesling Spätlese 1975 er drukket for få år siden med stor fornøjelse.

Den yngste af os 4 blev inviteret med ned i kælderen, hvor de ikke-etiketterede vine befandt sig. Da de var fundet skulle de naturlivis forsynes med de rette etiketter. De befandt sig i en stor papæske på et skab - etiketterne blev fundet og klistret på, og en enkelte rettelse af det Amtliche Prüfungsnummer - jvf. billedet her - blev foretaget.

Og vi kørte mod Danmark en speciel og god oplevelse rigere.

Posted by Picasa

Read more...

Nahe Wein

Omfatte din interesse for tysk vin også Nahe, er her et link til en blog, der bl.a. indeholde fine billeder fra Nahe. Bloggen hedder ganske enkelt Nahe Wein.

Read more...

Spätburgunder Blanc de Noir - Ahr

fredag den 16. maj 2008

Når blikket falder på tysk vin der hedder Spätburgunder Blanc de Noir, er det naturligvis en vin der må købes og smages, når en sådan ikke er set før.

En hvid rødvin.

Denne tørre vin er fra Ahr Winzer og i årgang 2006.

Enkeltmarken er Dernauer Hardtberg.

Helt hvid var den ikke, en meget distkret antydning af rødmen kunne anes. Med mine ikke særligt gode smags- og lugtesans, kunne jeg alligevel fornemme, at vinen var lavet på Spätburgunder-druen. Og det var jo interessant.

Ahr er et nordligt tysk vindistrikt. Jeg har været der nogle gange. En gang med bus til Altenahr. Hotellet vi boede på havde den underlige vane at koge de blødkogte æg aftenen før fordi vi skulle rejse tidligt hjemad.

Ahr
Mere interessant var det at besøge Jagdhaus Rech i Rech. Her levede man god godt, og kunne skaffe sig en god naturlig sult og tørst ved at gå lange ture på Ahr Rotweinwanderweg.

At køre i bil gennem Ahr-dalen forekommer at være bedst fra Bad Neuenahr-Ahrweiler til Altenahr.

Grunden er at dalen bliver smallere og smallere som man kommer længer og længere ind i den - og det er meget spændende at køre langs floden og se vinmarkerne på skråningerne.


Read more...

Gunderloch Riesling

Denne Riesling Spätlese 1994 fra Gunderloch, Nackenheim, Rheinhessen, havde jeg glæden af at servere da jeg fyldte 60 år i 2003.

Det var en fornøjelse at have gemt nogle flasker af denne vin til den særlige lejlighed. Desværre er der ikke flere tilbage, idet jeg formoder den ville have haft det fint den dag i dag.

Posted by Picasa

Read more...

Dornfelder Rosé - Pfalz

mandag den 12. maj 2008

Sidst jeg var Tyskland faldt jeg over en Dornfelder Rosé, Halbtrocken fra Pfalz.

Den måtte prøves, og var såmænd en fornøjelig og uhøjtidelig vin at drikke.

Posted by Picasa

Read more...

Dornfelder - Pfalz

En tysk rødvinsdrue er Dornfelder. Den er mørk, smager ofte godt, og jeg køber gerne en eller anden flaske når lejlighed byder sig.

Denne tørre Dornfelder 2006 fra Pfalz er på ingen måde en særlig vin. Derfor passer betegnelsen frikadellevin godt på den.

Posted by Picasa

Read more...

Mosel-Saar-Ruwer - Riesling igen

lørdag den 10. maj 2008

Berlingske kan i dag også tildele Dr. L, Riesling 2007, Loosen Bros., 5 af 6 mulige stjerner.

Tidligere årgange af denne vin har været gode bekendtskaber. Skal du i SuperBest er muligheden der.

Read more...

Mosel-Saar-Ruwer - Riesling

Berlingske kan i dag tildele Max Ferd. Richters 2007 Riesling Piesporter Michelsberg 5 stjerner af 6 mulige.

Det er en vin til 50 kr. og værd at se efter, hvis man vil smage en anden Piesporter end den helt billige.

Read more...

Winzerkeller Sommerach - Franken Silvaner

fredag den 9. maj 2008

I Franken benyttes Bocksbeutel - flasken på billedet.

Denne Silvaner Kabinett Trocken 2006 er fra Sommerach, og enkeltmarken Katzenkopf (kattehoved).

Når jeg finder en sådan vin, regner jeg med den er let, måske elegant - men sådan var det ikke med denne vin.

Bagetiketten gav den information, at vinen er lavet af fuldmodne aromatiske druer. Og da det viser sig at vinen holder 14% alkohol, hvilket er opnået uden tilsætning af sukker, er det klart, at der har været tale om godt modne druer - og derved er letheden gået fløjten.

Men vinen var en god flaske vin - velegnet til Wienersnitzel, hvis en sådan skulle være i nærheden. En god en vel at mærke.

Sommerach ligger i nærheden af Volkach - kører man ad Autobahn 7 er der en afkørsel hertil lidt før Würzburg. Et godt sted til en pause!

Posted by Picasa

Read more...

Franz Keller - Baden

søndag den 4. maj 2008


Denne Grauburgunder 2006 fra Franz Keller, er indkøbt i Citti Grossmark i Lübeck, og er en dejlig hverdagsvin fra en berømt vingård:

Franz Keller, Schwarzer Adler, Vogtsburg-Oberbergen, Kaiserstuhl, Baden.

Foruden vin er der mulighed for besøg på restaurant og bo på hotellet. Se på Franz Keller.

Posted by Picasa

Read more...

Weingut Rappenhof - Rheinhessen

Denne 20 år gamle tørre Gewürz-
traminer Auslese er drukket i 2008 - med stor fornøjelse.

Ikke kun fordi jeg selv var med til at plukke de prægtige af ædel råddenskab angrebne druer i 1988, men fordi Rappenhof laver gode vine.

Druerne blev plukket på enkeltmarken Eiserne Hand i Gunsterblum - deraf navnet Guntersblumer Eisener Hand.

Vinen er udmærket med DLG Grosser Preis.

Weingut Rappenhof har til huse i Alsheim.

Posted by Picasa

Read more...

Gunderloch - Rheinhessen

lørdag den 3. maj 2008

Denne gamle, tørre Riesling fra Weingut Gunderloch er drukket i 2008.

Den havde naturligvis ikke ungdommens charme, men var på ingen måde udrikkelig - derfor var det godt at have gemt en flaske til nu fra den gode årgang 1990.

Gunderloch er en af verdens førende Riesling-producenter. Vingården ligger i Nackenheim, Rheinhessen, og på det tidspunkt var den væsentligste mark Rothenberg. Det er den sikkert stadig, men vingården er blevet større - se det på Gunderlochs hjemmeside.

Posted by Picasa

Read more...

Hex vom Dasenstein - Baden

fredag den 2. maj 2008

I Baden finder man Kappelrodeck, og Winzerkeller Hex vom Dasenstein leverer denne tørre Spätburgunder 2005.

Det er ingen stor vin, men den karakteristiske duft af Pinot Noir fornægter sig ikke.

Det må være et must at drikke vine fra Kappelrodeck ved St. Hanstide.

Posted by Picasa

Read more...
Related Posts with Thumbnails

About This Blog

Lorem Ipsum

Addfreestats

  © Free Blogger Templates Columnus by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP