Winzerkeller Sommerach - Franken Silvaner

fredag den 9. maj 2008

I Franken benyttes Bocksbeutel - flasken på billedet.

Denne Silvaner Kabinett Trocken 2006 er fra Sommerach, og enkeltmarken Katzenkopf (kattehoved).

Når jeg finder en sådan vin, regner jeg med den er let, måske elegant - men sådan var det ikke med denne vin.

Bagetiketten gav den information, at vinen er lavet af fuldmodne aromatiske druer. Og da det viser sig at vinen holder 14% alkohol, hvilket er opnået uden tilsætning af sukker, er det klart, at der har været tale om godt modne druer - og derved er letheden gået fløjten.

Men vinen var en god flaske vin - velegnet til Wienersnitzel, hvis en sådan skulle være i nærheden. En god en vel at mærke.

Sommerach ligger i nærheden af Volkach - kører man ad Autobahn 7 er der en afkørsel hertil lidt før Würzburg. Et godt sted til en pause!

Posted by Picasa

2 kommentarer:

Verner 21. december 2008 kl. 13.44  

Hej Jørgen Carlsen
Ved et tilfælde fandt jeg din blog om tysk vin, som jeg synes er rigtig interessant. Så derfor vil jeg læse denne blog fast. Jeg selv har i mange år interesseret mig også for tysk vin, helt tilbage fra ungdommen. Den her omtalte vin har jeg ikke smagt, desværre skulle jeg måske sige, men ikke så mange vine fra Franken finder vej til Danmark. Kun få.
Men det er særdeles interessant at drikke vin fra dette område, især skulle jeg mene Sivaner, som ikke mange steder lykkes ret godt. Den regnes for en sekunda-drue, men netop i Franken sker underet, og det er væsentligst pga. den kalkholdige, magre jord, at det lykkes så godt, ligesom med Chardonnay i Chablis, og Sauvignon Blanc i Vouvray, og af samme årsag.
Jeg selv har, sammen med fruen, besøgt den lille vinby Randersacker, tæt på den smukke Würtzburg, flere gange. Vi har besøgt Schmitts Kinder og fortrinsvis købt/drukket deres Randesackerer Sonnenstuhl Silvaner Spätlese trocken, en enkeltmarksvink, der kan anbefales på det varmeste. En sådan vin er på højde med en rigtig god Chablis Premier Cru, efter min mening, men anderledes, naturligvis. Der er også meget smukt lige rundt om byen, hvor vinmarkerne kravler op ad bjergene og danner et fantastisk amfiteater (næsten).
Jo, vel er jeg da også til Riesling, men fra andre regioner i Tyskland.
Venlig hilsen
Verner
http://www.schmitts-kinder.com/

Jørgen Carlsen 1. januar 2009 kl. 20.28  

Hej Verner,
Det glæder mig du har lyst til at følge min blog om tysk vin. Jeg er også tilhænger af Silvaner fra Franken, og vil huske "Schmitts børn" næste gang vejen falder forbi.
Når jeg er nået til hjemmesiden, får den formentlig et blogindlæg for sig selv...
Godt nytår.

Related Posts with Thumbnails

About This Blog

Lorem Ipsum

Addfreestats

  © Free Blogger Templates Columnus by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP