Winzerteller i Iphofen

torsdag den 19. juni 2008


Uden mad og drikker duer helten ikke - derfor skal der også være plads til et enkelt billede af en god portion mad, Winzerteller - vinbonens tallerken - serveret på Gasthof Goldene Krone på torvet i Iphofen.

Posted by Picasa

Read more...

Bocksbeutel fra Franken

I Franken - og i Badische Frankenland - tappes vin i denne særlige flaske - en Bocksbeutel.

Her er der tale om en Sommeracher Katzenkopf Silvaner Kabinett Trocken 2006.

Posted by Picasa

Read more...

Superb tysk rødvin

søndag den 8. juni 2008

Det er ellers noget af en historie Søren Frank kan fortælle i Berlingske M/S i dag.

Nogle endog særdeles kyndige vinfolk skulle smage Pinot-Noir. En af de smagte vine fik nogle begejstrede udbrud og kommentarer med på vejen, og man var ganske sikker på, at det var en vin fremstillet af verdens fremmeste Bourgogneproducent, Bize Leroy.

Det var det ikke lige netop - men det må have været en fantastisk vin.

Den var - til deres store overraskelse - tysk.

En Spätburgunder 2004, Wildenstein, fra Weingut Bernhard Huber, Baden.

6 stjerner af 6 mulige var hvad denne vin med den rette pinot-tone opnåede. Og så koster den ca. 700.- hos Kath Vinimport.

Det gik også ganske godt for en 2004 Spätburgunder, Kirschgarten Auslese, Pfalz fra Weingut Knipser. Den opnåede 4 stjerner og fås hos Sigurd Müller til 295 kr.

Jeg husker at Allan Hansen, Det Tyske Vinhus, (sammenlign endelig ikke hans vine med hjemmesiden) for mange år siden lavede en smagning for vinjournalisterne, hvori indgik en Spätburgunder fra Lingenfelder, Pfalz. Deres overraskelse over at det var en tysk vin var stor.

Det ser ud til at tyske vinbønder til stadighed kan fremstille vin der giver genlyd så det brager.

Read more...

Eiswein

fredag den 6. juni 2008

Bagetiketter og supermarkedernes annoncer giver undertiden informationer man undrer sig over slipper gennem korrekturen - eller måske er det netop fordi den mangler.

Jeg havde åbenbart gemt følgende information fra et supermarked fra oktober 2004:

EISWEIN

Skøn specialitet der laves på frosne druer, hvorefter isen fjernes, og vinen dermed får en høj koncentration i smag og sukker ...

Det lyder lidt som om man først laver vinen. Når man så har denne herlige Eiswein, fjernes isen. Sådan er det naturligvis ikke.

Eiswein er en ganske særlig tysk vin. Sædvanligvis en ganske særlig oplevelse at smage.

De frosne druer høstes ved mindst 7 frostgrader og presses. Frosten bevirker at det meste vand er krystalliseret, og det der ikke er det, er bundet i sukker og ekstraktstoffer. Dette bevirker at mosten ikke bliver så vandholdig som den ellers ville blive - hvorved man altså får en meget koncentreret most, der ved gæring bliver til Eiswein. Var druerne høstet i tøvejr, var vinen blevet mindst Beerenauslese.

Read more...

Vinens smag

søndag den 1. juni 2008

Der er det herligste sommervejr den 1. juni 2008.

Frokosten spises naturligvis ude - med et lille glas vin til.

På et tidspunkt kan jeg se min kone bliver indadvendt.

Det viser sig at hun smager på vinen.

Ofte drikker man den jo blot. Men hun beholdt den i munden og lod den fordele sig - "den skifter smag".

Det kan anbefales. Vi har jo trods alt vore 4 typer smagsløg på tungen, og de registrerer smag i forskelligt tempo.

Prøv at lade vinen fordele sig og se - nej smag (og lugt) - hvad der sker.

Ellers kan man jo gøre som vanligt - slå drøblen til side og sende mosten ned i hurtigløb.

Read more...
Related Posts with Thumbnails

About This Blog

Lorem Ipsum

Addfreestats

  © Free Blogger Templates Columnus by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP