Eiswein

fredag den 6. juni 2008

Bagetiketter og supermarkedernes annoncer giver undertiden informationer man undrer sig over slipper gennem korrekturen - eller måske er det netop fordi den mangler.

Jeg havde åbenbart gemt følgende information fra et supermarked fra oktober 2004:

EISWEIN

Skøn specialitet der laves på frosne druer, hvorefter isen fjernes, og vinen dermed får en høj koncentration i smag og sukker ...

Det lyder lidt som om man først laver vinen. Når man så har denne herlige Eiswein, fjernes isen. Sådan er det naturligvis ikke.

Eiswein er en ganske særlig tysk vin. Sædvanligvis en ganske særlig oplevelse at smage.

De frosne druer høstes ved mindst 7 frostgrader og presses. Frosten bevirker at det meste vand er krystalliseret, og det der ikke er det, er bundet i sukker og ekstraktstoffer. Dette bevirker at mosten ikke bliver så vandholdig som den ellers ville blive - hvorved man altså får en meget koncentreret most, der ved gæring bliver til Eiswein. Var druerne høstet i tøvejr, var vinen blevet mindst Beerenauslese.

0 kommentarer:

Related Posts with Thumbnails

About This Blog

Lorem Ipsum

Addfreestats

  © Free Blogger Templates Columnus by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP