Gunderloch Riesling 1991

onsdag den 2. december 2009

 

Den kan stadig klare sig, denne 18 år gamle riesling fra Weingut Gunderloch i Nackenhein, Rheinhessen. Chermen har måske nok forladt vinen, men den har netop vist sig fin nok til en gang hverdagsfisk.
Posted by Picasa

Read more...

Graviditet og alkohol

fredag den 13. november 2009


Det er naturligvis ikke let at forstå hvad graviditet og alkohol har med tysk vin at gøre, men da det efterhånden er almen kendt at graviditet og alkohol ikke hører sammen, synes jeg det er en ide at vise et pictogram jeg netop har set på en flaske vin for første gang.

At vinen var fra Tyskland er anledningen til at jeg skriver det netop her.

Posted by Picasa

Read more...

Weingut Siener Scheurebe Eiswein Auslese 1975

lørdag den 23. maj 2009

 I forrige post omtalte jeg, at jeg havde købt en flaske Eiswein i Eutin for mange år siden.

Jeg har såmænd flasken endnu omend indholdet forlængst er drukket.

Det er en Birkweiler Rosenberg Scheurebe Eiswein Auslese 1975, Pfalz.

Er du interesseret i at se, hvad man laver på Weingut Siener, er linket her:

Weingut Siener, Birkweil, Pfalz.

Som det ses er etiketten håndskrevet, og vinen er i øvrigt fra en tid hvor det endnu var tilladt at fremstille Eiswein af Auslese-druer. Nu skal prædikatet være mindst Beerenauslese.

Posted by Picasa

Read more...

Grauer Burgunder fra Oberrotweil

 


For snart 25 år siden var jeg i Eutin. Der var dengang en vinhandel i byen og indkøbet var en flaske Eiswein.

Nu har jeg været i Eutin igen - og i en sidegade til Torvet lå en vinhandel. Om det er den samme ved jeg ikke noget om, men jeg måtte have et par flasker med hjem.

Nu er den afbillede Oberrotweiler Grauer Burgunder QbA Trocken 2008 drukket. Den er tappet af (Erzeugerabfüllung) Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil. Efter at have drukket en yderst jævn, men ren og ordentlig Grauer Burgunder fra Rheinhsessen - indkøbt i et supermarked - til 2€, var det en dejlig erfaring at møde en kratig, kraftig, velsmagende og -duftende Grauer Burgunder fra Baden.
Posted by Picasa

Read more...

Müller-Thurgau fra Volkach

onsdag den 8. april 2009

Første gang jeg besøgte Volkach i Franken var i 1986. Siden har jeg holdt ind nogle gange, når vejen er faldet forbi. Det gør den når man - som jeg gerne gør - kører en tur til eller fra Østrig.

Lidt nord for Würzburg er der et skilt og en afkørsel, der fortæller at her kan man komme til Volkach, som er en vinby i Franken.

Forleden faldt jeg over en flaske Müller-Thurgau (det står i den sorte bjæle i midten af etiketten, men er vist ikke just læsbart på indscanningsbilledet - men pyt) i Aldi. Det var en Volkacher Kirchberg, Muller-Thurgau Kabinett Trocken 2008. Altså en flaske tør vin fra 2008 lavet på druen Müller-Thurgau, der er modnet i Grosslaget Kirchberg i nærheden af Volkach, der er en by i vindistriktet - Bereich - Franken. Vinen var naturligvis tappet på Bocksbeutelflasken. Prisen var 35 kr. Den var ikke fra en bestemt vinbonde, men bagetiketten er forsvundet i skyndingen, her stod vist hvor den kom fra.

Det var en god hverdagsvin eller frikadellevin, upretentiøs og uden dikkedarer. Den duftede ikke så meget af blomster som Müller-Thurgau ofte gør, men den var pengene værd, bl.a. fordi den ikke foregav at være andet end det den var.

Når jeg skriver det sidste er det fordi jeg langt foretrækker denne rene og gode vin fremfor en Sauvignon Blanc, som jeg netop har købt i et supermarked. Til samme pris, men med den forsekl at den ikke kostede 5o kr. mere som man ellers påstod den havde gjort. Den gik an til 33 kr, men ville aldrig være gået an til 80 kr. Må jeg i så fald bede om Nettos New Zealandske vin Selaks på samme drue til ca. 50 kr.
Posted by Picasa

Read more...

Scheurebe fra Brüder Dr. Becker

lørdag den 28. marts 2009


Scheurebe er navnet på druen. I dette tilfælde fremgår det af etiketten, at vinen hver er tør eller halvtør. Trocken eller halbtrocken. Det betyder at den er sødli eller mild, lieblich.

Det skulle vise sig at være en dejlig vin fra Brüder Dr. Becker, Rheinhessen, hvis Silvaner tidligere har været omtalt.

Det er alt for længe siden jeg sidst har smagt vin lavet af Scheurebe, og det er egentlig en skam. Denne var fortrinlig til mad.

Det man aldrig glemmer ved Scheurebe er dens duft af nuldrede solbærblade. De er ganske vist ikke så langt fremme i haven nu - men knopperne er der, og man kan sagtens lirke lidt duft ud af dem. Sådan lugter Scheurebe.

Vinen er købt hos Godsets vin.
Posted by Picasa

Read more...

Bernkastel Doctorberg og Nackenheim Rothenberg

søndag den 1. marts 2009


Det er naturligvis ikke særlig pænt af mig at have hjembragt sten fra to berømte tyske vinbjerge - men det har jeg, og her er de.
Den sorte er fra enkeltmarken Doctorberg ved Bernkastel, Mosel.
Den røde er fra enkeltmarken Rothenberg ved Nackenheim, Rheinhessen.
Posted by Picasa

Read more...

Brüder Dr. Becker Silvaner

søndag den 22. februar 2009

Det er ret længe siden jeg har fået en flaske Silvaner til et måltid mad. Det er naturligvis forkert, fordi Silvaner er en god drue, hvoraf laves god vin i Tyskland.

Vinen bag etiketten er fra Rheinhessen og er økologisk dyrket.

Der er en god fasthed over denne vin. Den skal drikkes til et måltid mad, og er efter min mening ikke egnet til et glas i utide.

Den er fin fast i karakteren, syren er behagelig og den fremhæver f.eks. kylling på fin vis. At den så også kan bruges til asparges lover godt for de næste måneder.

Vinen er fra strækningen langs Rhinen mellem Mainz og Worms. Weingut Brüder Dr. Becker ligger i Ludwigshöhe.

Vinen er købt hos Godsets Vin, og denne vinimportør med meget mere bør du selvfølgelig være opmærksom på, hvis du kan lide tysk vin.

Tror du ikke du kan, er der ingen grund til at vente længere med at gøre dig bekendt med de gode vinmuligheder vor sydlige nabo byder på.

Posted by Picasa

Read more...

Weingut Gunderloch, Pettenthal, Riesling, Tyskland 2007

søndag den 18. januar 2009

Vinavisen har smagt den i overskriften nævnte vin fra Gunderloch - og den har fået 5 stjerner. Naturligvis var jeg lige ved at sige, hvad skulle den ellers få.

Den er trods alt fremstillet af en af de fremmeste vinproducenter i den ganske verden.

Engang i 1990erne importerede jeg vine fra Gunderloch - og heldigvis gøres det stadig, nu er det Vinens Verden.

Se nærmere på Vinens Verden eller

Vinens verden - Slotsgade i Odense

Read more...

Schloss Lieser 2007 Riesling, Mosel

lørdag den 3. januar 2009

Det er en imponerende anmeldelse Søren Frank giver denne Mosel-Riesling i Berlingske i dag.

Hele 6 stjerner får den - og syren, der balanceres af lidt sødme, er "guddommelig vibrerende".

Det er vist noget af en klassisk moselvin Domaine Brandis her har.

Read more...

Randersacker am Main i Franken

fredag den 2. januar 2009

I en kommentar til et tidligere indlæg har Verner berettet om herlige Silvaner-vine fra Franken, og at han, når man er på de kanter, køber følgende Spätlese: Randersackerer Sonnenstuhl
Silvaner Spätlese trocken.

Vinen stammer fra Weingut Schmitt's Kinder.

Det lyder som om det er en god ide at holde ind i åbningstiden og forsyne sig med et par kasser Franken-vin.


Read more...
Related Posts with Thumbnails

About This Blog

Lorem Ipsum

Addfreestats

  © Free Blogger Templates Columnus by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP